✂️ Bukse syteknik – lær de professionelle detaljer
Vil du lære at sy et par skræddersyede bukser med professionel finish?
På dette kursus arbejder vi med de klassiske skrædderteknikker, der giver bukser et skarpt og holdbart resultat – både udvendigt og indvendigt. Du får indsigt i de detaljer og processer, der kendetegner traditionelt skrædderi.
Skræddermester Karina Mott deler ud af sine gennemprøvede teknikker til syning af bukser.
🧵 Det lærer du på kurset
-
Forberedelse af stof
Klargøring af stof, korrekt skæring/klip af mønsterdelene – inkl. sømrum og tillæg.
-
Opbygning af forbuks
Lær hvordan og hvor foer placeres i forbuksen for optimal funktion og holdbarhed.
-
Lommer
Hvad skal du være opmærksom på? Lær korrekt placering, forstærkning og hvordan du opnår flotte, skjulte sømrum indvendigt.
-
Gylp
Sy en klassisk, håndprikket gylp med et smukt resultat – også på indersiden.
-
Linning
Lær at sy en håndsyet linning med løst indlæg for et eksklusivt udtryk.
-
Presseteknikker
Lær at formpresse bukser, så de følger kroppens form og får det karakteristiske skrædderudtryk.
👖 Design & muligheder
Vi tager udgangspunkt i et par klassiske bukser med linning, men du kan selv vælge andre detaljer som læg, lommer, snit, samt om du ønsker en herre- eller damebuks.
📍 Praktisk information
-
Dato:
Fredag kl. 15.00 – 18.00
Lørdag & søndag kl. 10.00 – 17.00
-
Sted: Mott Skrædderi, Århusgade 3, 2100 København Ø
-
Underviser: Skræddermester Karina Mott
-
Holdstørrelse: Maks. 5 deltagere
Pris inkluderer: Linningsindlæg, sherting (lommeposestof), lynlås, hægte og knapper
☕ Forplejning
Medbring selv frokost.
Der vil være fri kaffe, te samt en eftermiddagssnack.
🧰 Medbring
- Yderstof
- Foer (ca. 50 cm)
- Stofsaks
- Rigarn
- Sygrej (fingerbøl, synåle, knappenåle m.m.)
➕ Vil du lære mere?
For det bedste udbytte anbefaler vi, at du også deltager i kurset “Konstruktion og tilretning af bukser”, hvor du udvikler dit eget personlige mønster.
Hvis du ikke har dit eget tilpassede mønster, stiller vi grundforme til rådighed.
Bemærk: Der vil ikke være fokus på mønstertilpasning på dette kursus.